1 skridt frem og 2 tilbage
Min oplevelse af det “første” panikanfald i sommers, helt præcist uge 28, blev udløst af følelsen af at noget sad fast i min hals, vildt ubehageligt og jeg blev vildt angst og panikangst. Jeg synes det er meget svært at overbevise sig selv, når man føler man kommer i en tilstand hvor man er ved at blive “kvalt” at det “bare” er angsten. Men der er ikke andre forklaringer at hente end at denne følelse i halsen kommer af angsten, også selvom jeg ikke i mine tidligere anfald har oplevet dette symptom. Jeg havde faktisk symptomerne inden det udløste et panikanfald, og ved et rutinetjek af min datters øre hos øre/næse/hals lægen, forelagde jeg mine symptomer for ham. Han reagerede ved at kigge ned i min hals med en lille slange med et kamera for enden, og hans konklusion var at der ikke var “noget alarmerende” hvad det så egentlig betyder.
Nå, men de her symptomer gør jo så også at jeg ikke kan spise noget, men ved fra erfaring at sult kan forværre angsten, så jeg sørger for at få noget med kcal i og nogle proteindrikke. Jeg ender med at gå op til egen læge med mine symptomer, og på dette tidspunkt ved han også at jeg har en periode med meget angst, han mærker mig lidt på halsen og bestiller nogle blodprøver, vist noget med stofskiftet. Svarene kommer tilbage og han konkluderer at der ikke er noget “alarmerende” ved de her prøver (læger kan åbenbart godt lide ordet “alarmerende”).
Kranie Sakral terapi
Jeg googler på livet løs (det kender du sikkert godt) om mine symptomer og finder alt om lige fra kræft til noget man kalder “klump i halsen” Globlus eller noget i den art. Jeg lander så faktisk på en side om akupunktur hvor sidehaveren beskriver om nogle af de symptomer som KÆBESPÆNDINGER giver, det er bla kvælningsfornemmelse, følelsen af synkebesvær osv. Det giver egentlig god mening for mig fordi jeg konstant er anspændt i kæber, hals og nakke og med hovedpine til følge.
Nu har jeg jo taget hul på min angst med Kim og det interaktive, og jeg følte at jeg måske kunne lindre denne irriterende kvælningsfornemmelse (kun i vestre side?) men en anden slags behandling. Jeg huskede min onkel anbefalede mig at prøve Kranie Sakral terapi. Jeg fandt én på nettet, selvfølgelig i umiddelbar nærhed af mig, så der ikke var langt væk fra min sikkerhedszone (mit hjem).
Jeg skal ærligt indrømme at ved første behandling tænkte jeg: Hun griner af mig hele vejen ned i banken, for det her kan da umuligt gøre noget… Hun rørte mig jo nærmest ikke. Om tro flytter bjerge ved jeg ikke, men jeg fik løsnet mine spændinger i kæbe, nakke, skuldre osv. Jeg er stadig ikke sikker på hvad der sker under disse behandlinger, men tro kan som sagt også flytte bjerge. Desværre holdt behandlingerne ikke i længden, selvfølgelig;)
“Tilbagefald”
i går (mandag) fik jeg efter flere dage uden gener, følelsen af at krummer sad fast i min hals i venstre side og at jeg kunne mærke obstruktionen når jeg trak vejret. Jeg gik i et mini panikanfald. Igen kom tankerne om at være bange for at dø, men samtidig reagerede jeg jo ikke på det, for lægerne siger jo at alt ser IKKE alarmerende ud, så det må jo være angsten der manifesterer sig sådan. JA TAK, det er nemt at overbevise sig selv om at der ikke er noget galt når det fysisk føles sådan virkelig stærkt.
I dag hører jeg mine tanker gå på at, jeg IGEN må til lægen, fordi det virkelig ikke kan passe at der ikke er noget fysisk i vejen i min hals, og samtidig kan jeg næsten se hans ansigt for mig der tydeligt viser at der IKKE er noget fysisk i vejen med mig.
Det er irriterende når man har været i den akutte fase af angsten (som jeg kalder den) og man langsomt er begyndt at få det bedre efter samtaler med Kim, faktisk har jeg haft flere dage uden den generende form for angst, og så lander man lige midt i møget igen 🙁 🙁
Men den logisk tænkende del af mig, ved jo godt at det her tager tid, angstbehandling tager tid, og at jeg skal have følelserne, tankerne og kroppen med.
IA Online Angst Kursus
Jeg er lige blevet færdig med trin 3 i IA Online Angst Kursus, og der er en opgave i dette trin hvor jeg skal lave nogle opgaver, b.la lave en liste over mine angstudløsende situationer, men også en liste en slags tidslinje hvor jeg plotter på hvilke begivenheder der har været traumatiske for mig igennem livet, eller har påvirket mig så meget at jeg er blevet utryg.
Jeg har faktisk allerede lavet små notater til mig selv siden uge 28 pr sms, hvor jeg har skrevet små stikord til mig selv omkring udløsende begivenheder.
Men jeg kan godt mærke at jeg lige skal “tage mig sammen” til at lægge et stykke papir foran mig og rent fysisk skrive disse ned.
Fuck hvor er det nederen at have angst og depression (hvilket jeg også lider af), vi må da håwe det bliver´bedre i morgen som Oluf Sand siger det!!
Sandheden er nok hvis jeg skal træde ud af “jeg dunker mig selv oven i hovedet rollen” at jeg er kommet langt siden uge 28:)
Till next time:)
KH Majken
Hvem er Majken
Jeg hedder Majken, er 38 år og bor i København med mine 2 børn på 5 og 12 og min kæreste. Jeg er pt. sygemeldt. Uddannet som Social-og Sundhedsassistent. Jeg lider af panikangst, generealiseret angst, dødsangst mm. samt depression. Fik min diagnose da jeg var 19 år gammel. Jeg går i behandling hos Kim både via telefon men også igennem IA Online AngsT Kursus – “de 7 trin”. Derudover øver jeg mig meget på mindfullness og afspænding som et supplement. Jeg skriver indlæg for at fortælle andre som har angst, hvad jeg får ud af det og hvordan det er for mig at gå i behandling. Jeg fik håbet tilbage. Måske jeg kan være med til også at lade dit håb blomstre op.
Andre indlæg af Klient Majken
Sådan får dine pårørende viden om angst
Klik her for at se indlæg om pårørende.
Ramt af angst – jeg fik håbet tilbage
Klik her for at se indlæg om at få håbet tilbage.
