[Sygdomsangst] Min sidste time er kommet

Puha.. Har haft en seriøs tudetur her til morgen. Blev totalt overmandet af depressive tanker og sådan… tung melankoli. Det hele blev meget fysisk, hvilket også kickstartede min angst. Jeg kunne slet ikke holde ud, at være i min krop, så jeg endte (desværre) med at drikke en enkelt sjus. Den slog hårdt, hvilket jeg ikke helt forstår hvorfor? Måske fordi jeg allerede var i mine følelsers vold? Eller måske bare fordi jeg ikke har fået nok søvn? Er ikke helt sikker.. Men det voldssomme ubehag fortsatte – samtidig med at jeg var påvirket af alkohollen.

[ninja-inline id=2070]

Konstante angstanfald

Det mindede mig om nogle rigtig slemme angstanfald, jeg havde, inden jeg begyndte i terapi. Dengang hjalp en enkelt øl nemlig ikke. Jeg var i et næsten konstant anfald af panikangst – samtidig med at jeg var fuld. De angstanfald vil jeg gerne fortælle lidt om i dag.

Det har været november måned 2015. Stress og angst havde opbygget sig i min krop siden sommerferien – hvor jeg var blevet fyret. Angsten havde bidt sig godt fast, og jeg måtte have mere og mere alkohol for at klare mig igennem dagen. I starten var det bare lidt – men jævnt fordelt fra morgen til aften. Men den her specifikke dag, hjalp hverken den første, anden eller tredje øl. Om formiddagen.

Svimmel og det sortnede for min øjne

Det hele kørte rundt. Jeg var svimmel, mit hjerte kørte på højtryk og det sortnede for mine øjne – og så var jeg fuld. Normalt kunne alkohol dæmpe angsten, men ikke den her dag. Derfor var jeg ikke længere i tvivl om, at der var andet galt. Jeg MÅTTE være syg. Hjerneblødning, blodprop eller cancer i hele kroppen. Det var jeg i hvert fald overbevist om, når nu jeg havde dulmet nerverne. Eller forsøgt på det.

Min sidste time var kommet

Jeg var alene hjemme og vandrede uroligt rundt i huset. Græd voldssomt og snakkede højt med mig selv. Jeg troede vitterligt, at min sidste time var kommet.

Sovende fornemmelse i fødder og ben

Der var også noget “nyt” i min fysiske angsttilstand. Noget jeg aldrig havde oplevet før i forbindelse med angst. Jeg fik sådan en sovende fornemmelse i mine fødder og ben. De blev nærmest følelsesløse. Det gjorde mig så bange, at jeg i min brandert smed strømperne og gik ud i haven. Jorden var hvid af frost og iskold og netop derfor gjorde jeg det. Jeg ville bare mærke noget. Tænkte at det måske kunne “vække” mine ben.

Blev desperat og prøvede hvad som helst

Som en slags lussing af den gode Moder Natur. Ja eller også kunne jeg blive vækket af kærlighed fra naturen? Jeg havde nemlig hørt om en ny bevægelse aller tendens, der hedder Earthing. Kort fortalt går det ud på, at man “lader kroppen op” ved rent fysisk at være i kontakt med jorden. Jeg læste at man ikke kunne undgå at føle sig godt tilpas, efter at have stået med bare fødder på jorden i 20 min. Derfor stillede jeg mig, stadig grædende og fuld, ud i haven. Men jeg holdt ikke mange minutter på den frosne jord – mine fødder blev i hvert fald ikke mindre følelsesløse! : )

Turde ikke gå til lægen eller psykiatrisk skadestue med min angst

Jeg kan ikke huske præcis hvordan det her anfald sluttede, men der var mange af den slags dage, hvor det hele kammede totalt over. For mig har det altid være ekstremt skræmmende at skulle sige til andre, at jeg havde det dårligt. Det ville sætte akut gang i alarmberedskabet. Derfor turde jeg ikke gå til lægen eller ringe til psykiatrisk skadestue. Selvom jeg tænkte meget over det. Jeg ville heller ikke have medicin, som jeg var blevet stor modstander af. Jeg havde nemlig været fri af medicinen i 1 ½ år på det her tidspunkt (efter at have været på det i 11 år) Så der var kun én ting tilbage. Noget jeg heller ikke turde og aldrig før havde prøvet nemlig at bede om hjælp fra en terapeut.

Begyndte i IA Online Angst Kursus

Det var her, jeg fandt frem til Kim og det online angst kursus. Det startede jeg med og det hjalp mig nok til, at jeg senere også turde at tale i telefon med ham. Så startede den terapi, som jeg har haft så hårdt brug for i mange, mange år. Og tænk engang – det er overhovedet ikke så farligt, som jeg troede det var. Faktisk overhovedet ikke. Det er til gengæld virkelig rart at blive lyttet til og forstået.

Heldigvis tror jeg stadigvæk at det vil lykkedes for mig

Nu er jeg heldigvis altid haft evnen til at se det positive i alting. Jeg har selv på de sorteste dage vidst, at der var en “mening med galskaben”. Alting har jo en årsag. Nu står det ret tydeligt for mig, at hvis ikke jeg havde fået så slem en tur med angst der i 2015, ja så havde jeg endnu ikke fået hjælp. Så havde jeg måske levet med angst i perioder (sådan har det altid været) og aldrig fået snakket om de bagvedliggende oplevelser og følelser, som jeg har haft som barn. Det er jeg rigtig godt igang med nu, og det er fantastisk!

Hilsen Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.