Pårørende – Sådan fik min kæreste mere forståelse for mig og min angst
IA-Online (interaktiv angstbehandling) – et lys går op for mig i trin 2
Jeg er i gang med Kim´s online behandlingsprogram IA hvor jeg lige er blevet færdig med trin 2, det har taget mig vildt lang tid at komme igennem, synes jeg. Dette trin er uden at have været inde på de resterende 5 trin (ud af 7) nok også det der er en smule vigtigere end de andre for dette trin og dets 11 videoer fortæller alt om HVAD angst er HVAD der sker i din krop, hjerne og med dine følelser, og HVORFOR man er så bliver så mega sensitiv når man har angst og HVORFOR ens sanser er ekstra skarpe når man har angst.
Dette trin er en trin som jeg i dag, ikke kan genfortælle punkt for prikke men et trin jeg gerne vil se igen og igen og igen, for at slå det fast over for mig selv med syvtommer søm HVAD angsten er.
Et redskab til mine pårørende
Har du aldrig prøvet at være i en situation (og det har du sikkert) hvor du gerne vil forklare din kæreste din familie eller dine venner HVORDAN det føles at have angst og HVORFOR det er så frygteligt? Det havde/har jeg, for uden man selv har prøvet det KAN man ikke forestille sig det. Da jeg havde set den sidste video på trin 2 i går tænkte jeg, at HER var en masse gode forklaringer på hvad angst er og hvordan det føles at være mig til tider, og jeg vil foreslå min kæreste at har han lyst til at vide mere om angst, kan han se nogle af videoerne på trin 2. Han behøver ikke se dem alle for de lidt mere nørdede behøver han ikke indblik i.
Min mor prøver
Ens pårørende vil rigtig gerne være der for én og menneskets natur er nok at komme med løsninger på dine problemer, sådan er vi bar indrettet tror jeg. Nogle gange kommer de selv samme mennesker til at sige nogle uhensigtsmæssige ting til os, netop fordi de ikke ved hvad angst er. Min mor er god til at ringe og høre hvordan jeg har det, vi bor i hver sin ende af landet, men en dag hun ringede, fik hun sagt: “det tager da lang tid denne her gang hva´skat”. Det gjorde mig lidt ked af det for hvad kunne jeg lige bruge sådan en kommentar til? Jeg ved sgu da ikke hvor lang tid det vil tage, men jeg ved at jeg aktivt gør noget for at få det bedre. Jeg har søgt professionel HJÆLP. Samtidig fik jeg det også skidt og tankerne begyndte at køre rundt i hovedet på mig, for BURDE jeg være “rask” nu og tilbage på arbejdet og i habituel vigør? DERFOR er det så vigtigt at sige til sig selv at det er velmenende råd men dine pårørende er ikke professionelle og kan derfor ikke hjælpe dig, de kan være en stærk ressource og støtte THAT´S IT. Det har hjulpet mig meget at snakke med Kim om, når pårørende og venner har sagt noget til mig vedr. in angst, og det er b.la ham der har sagt ovenstående til mig.
Min dårlige samvittighed
Jeg er konstant én dårlig samvittighed over for min kæreste og mine børn, og det har jeg selvfølgelig fordi jeg er “såret” og min krop og mit sind er i en tilstand lige nu hvor jeg ikke formår at tilgodese deres behov på samme måde som før. Min kæreste laver mere herhjemme, jeg kan ikke være denne her bekræftende og kærlige person jeg plejer at være, jeg har ikke lyst til sex osv.
Når jeg er “Down for the Count” er jeg meget hårdt overfor mig og det ødelægger mig, men jeg har også lært igennem Kim at man er nød til at tænke på sig selv først og ikke forsøge at presse sig selv for meget, fordi det ender med at give bagslag.
3. Trin
Jeg skal i gang med trin 3 i dag som handler om “grunden til at man har angst” her kan jeg godt mærke at jeg har angst, for straks begynder der en strøm af tankemylder om at det nok er et ubehageligt trin som jeg ikke har lyst til at udsætte mig selv for. Men sådan havde jeg det altså også med trin 2, og sådan endte jeg selvfølgelig ikke med at have det. Jeg synes det var fantastisk at lære mere om HVAD angst er for en størrelse og hvad der sker i én både under et angstanfald, men også bagefter.
Vi ses:)
Hvem er Majken?
Jeg hedder Majken, er 38 år og bor i København med mine 2 børn på 5 og 12 og min kæreste. Jeg er pt. sygemeldt. Uddannet som Social-og Sundhedsassistent. Jeg lider af panikangst, generealiseret angst, dødsangst mm. samt depression. Fik min diagnose da jeg var 19 år gammel. Jeg går i behandling hos Kim både via telefon men også igennem Kims Angst Kursus – “de 7 trin”. Derudover øver jeg mig meget på mindfullness og afspænding som et supplement. Jeg skriver indlæg for at fortælle andre som har angst, hvad jeg får ud af det og hvordan det er for mig at gå i behandling. Jeg fik håbet tilbage. Måske jeg kan være med til også at lade dit håb blomstre op.