Under min sidste session med Kim Liljehult, nævnte Kim pludselig for mig at han fornemmede en del vrede når jeg fortalte om nogle perioder og begivenheder i mit liv, eller dvs. han spurgte ind til hvilke følelser de beskrevne begivenheder gav mig og jeg kom selv frem med ordene, hvilket selvfølgelig var hensigten. Vrede og bitterhed var mine følelser.
Vreden og bitterheden har været der hele tiden
Jeg har aldrig tænkt over at jeg er vred eller bitter som sådan, men jeg kan jo godt selv mærke at det er noget jeg nok egentlig har med mig i det daglige. Der er faktisk heller ikke noget at sige til at jeg er vred og bitter!
Opdager også sorgen
Det mærker jeg også, når jeg som i dag er i gang med at lave min tidslinje og min angstliste fra trin 3 i IA Online Programmet. Jeg er nemlig ivrig efter at komme videre med trin 4, men jeg har egentlig sagt til mig selv at jeg skal have lavet de lister først. Det har jeg så gjort i dag, og boy oh boy hvor kan jeg mærke at jeg både bliver ked af det, sur og bitter når jeg skriver det ned.
Jeg havde brug for hjælp da jeg var en lille pige
Især barndommen er lidt svær for mig, fordi jeg har ondt af den lille pige som var fange i hendes eget liv, hende har jeg ondt af og ville ønske jeg kunne have hjulpet hende dengang, men dengang kunne den lille pige kun forsøge at overleve og vente til hun blev 18 og kunne flytte hjemmefra og gå ud af skolen.
Vold i min familie
Og hvad var det så der var så frygteligt for den lille pige? Uden at jeg i dag vil gå i detaljer omkring min barndom, så er jeg vokset op med en far der var voldelig mod min mor, nok ikke kun fysisk. Jeg var vidne til flere af episoderne. han havde en hash misbrug og have til tider besøg af folk jeg ikke følte mig tryg ved.
Udover det så blev jeg mobbet i skolen, så jeg havde ikke noget frirum.
Jeg var vred, bitter og i sorg – og skulle passe på min mor samtidigt
Jeg er sgu sur på min mor, hvorfor gjorde hun ikke noget ved den situation vi stod i?? jeg glemmer aldrig engang vi var på kvindehjem, vi skulle starte i ny skole, have en ny lejlighed, et liv væk fra min far som jeg hadede dengang, og jeg glædede mig virkelig, jeg husker det som en glædelig tid og en mere tryg tid med de udsigter der var. Men, men men, så mandagen hvor vi skulle starte i ny skole min lillebror og jeg så faldt bomben “vi rejser hjem til far i dag, sagde min mor” Hold kæft hvor blev jeg sur og arrig og ked af det indeni, for jeg turde ikke give udtryk for det over for min mor, for det ville jo gøre mig til en dårlig person ik´. Det er en af de episoder hvor jeg virkelig kan huske min vrede og bitterhed.
Efter 10 minutter stod jeg på igen gaden. Nu med en diagnose og en recept
En anden begivenhed der får de samme følelser op i mig er mit første møde med min “angstbehandling” tilbage da jeg fik mit “første” angstanfald som udløste en diagnose hos min daværende læge, jeg ryster endda på hovedet mens jeg skriver det.
Første gang jeg kom op til en læge som 19 årig (ca 20 år siden), efter jeg havde haft panikangstsymptomer, anede jeg jo ikke hvad det var, jeg troede der var noget alvorligt galt med mig.
Da jeg havde forklaret hende mine symptomer sagde lægen: Du har panikangst, jeg udskriver lige en recept på seroxat, som du skal tage hver dag, og så får du det bedre. Jeg var jo som 19 årig fuldstændig autoritetstro, så selvfølgelig troede jeg på hvert et ord hun sagde. Jeg var derinde til konsultationen i under 10 min.
Viden om angst var ikke tilgængelig dengang
Jeg kendte ikke til den diagnose jeg lige havde fået, og det var inden internettet var blevet ordentligt født endnu, og vidste heller ikke om der var nogen steder jeg kunne søge viden.
Jeg bliver fandme så sur altså, hvad fanden bilder hun sig ind. Man kan sgu da ikke behandle en 19 årig pige på den måde. Jeg skulle selvfølgelig være blevet fulgt af en psykiater ifht. medicinen, men jeg skulle da også have været ved en psykolog!!!!!!!!!!! hvorfor fanden kom jeg ikke det?????
Jeg tager den dag i dag stadig medicin og har gjort det i snart 20 år.
Endelig får jeg den rette angstbehandling
Mit møde med angsten er derfor ikke positiv på nogen måde ifht, behandling, og jeg har aldrig fået en rigtig behandling før nu. Jeg går hos Kim og er på IA Online Programmet.
Vrede er den følelse ingen må ha´
Det er noget sjov noget det med vrede ik´, for hele vores liv får vi jo af vide at det ikke er OK når vi bliver vrede, i stedet for at lære os hvordan man kan være vred på en sundere måde i stedet for måske at råbe og skrige, så lærte man os at man skulle undertrykke det.
Men Kim sagde en masse ting til mig under vores sidste session om at han da godt kunne forstå at jeg var vred!!! og at det altså er OK at være vred, og ved i hvad? det er det sgu også!!!
Men vrede er en følelse med rigtig meget energi og hvis ikke den får lov at komme til udtryk på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde, så er det at man ender med at eksploderer som en vulkan, eller lander i angsthelvedet, eller begge dele for den sags skyld, og det er det jeg bland andet skal have bearbejdet nu.
Én ting kan jeg sige, at få anerkendelse for min vrede føltes godt, RIGTIG GODT!
Nu vil jeg gå i gang med trin 4 i IA Online Angst Kurses.
Hav´det godt til vi ses igen!
Majken
Læs andre gode indlæg om angst og angstbehandling
Klik her for at se indlæg om “Ramt af angst – jeg fik håbet tilbage”
Læs blog om Angst symptomer eller hjerteproblemer? – klik her
Klik her for at læse blog – Sådan finder du en god angstbehandler