Vold i familien skabte min angst
Hvis du som jeg, har haft glæden af at have adgang til Kim Liljehult´s angstprogram IA-Online, har du måske også deltaget i de live webinar kliniktimer han tilbyder hver 14. dag.
I torsdags, gentog Kim noget som vi før har talt om i vores private sessioner, noget som dengang gav mig en enorm lettelse, uden helt at vide dengang hvor lettet jeg blev. Men nu mærkede jeg betydningen.
Min angst og min voldelige far
For de af jer der har læst mine tidligere indlæg vil i have fået en ide´ om årsagen til min angst – min barndom.
Efter jeg fik konstateret (dengang) panikangst som 18 årig (er 39 år i dag), begyndte jeg selvfølgelig og tænke meget på hvorfor jeg havde fået angst. Selv om der allerede i en alder af 18 år, var flere ting der kunne være med til at have udløst det, vidste jeg et eller andet sted godt at det handlede om min opvækst. Min far som bankede min mor – og en angst der fulgte med for mig.
Volden stoppede pludselig
Da min lillesøster blev født stoppede volden pludselig. Jeg ved ikke hvad det var der gjorde at min far, efter min viden, ikke slog min mor igen.
Min lillesøster blev født ca 9 måneder efter at min mor, min lillebror og jeg selv havde boet på en kvindehjem for voldsramte. Min mor forlod nemlig kvindehjemmet sammen med min lillebror og jeg, fordi at min far havde overtalt hende til at komme tilbage.
I flere år mens jeg stadig boede hjemme lagde min far ikke hånd på min mor. Derfor forstod jeg ikke, at det kunne være min fars tidligere vold mod min mor der var skyld i at jeg som 18 årig fik angst. Endvidere havde jeg været yderst åben omkring mine oplevelser i bardommen overfor både veninder og lærere, så det var jo ikke sådan at jeg ikke havde talt med nogen om det.
Jeg ledte efter et svar på hvorfor angsten havde sat sine kløer i mig.
Troede årsagen til min angst var..
Jeg kom egentlig frem til, at det der måtte være problemet var, at jeg ikke havde konfronteret især min far, med de ting jeg oplevede som barn.
Men jeg kunne simpelthen ikke konfronterer ham, jeg turde ikke…. og jo længere tid der er gået jo mindre har jeg turde. Jeg har nærmest følt mig uartig over tanken om at konfronterer ham, “det kunne jeg jo ikke være bekendt” man skulle også huske at tilgive, og det var jo længe siden osv osv.
Troede løsningen til min angst var..
Jeg har i mange år gået og været bange for at tage den konfrontation med min far, og har hele tiden set for mig at jeg ikke ville nå det inden han skulle begraves en dag, og den tanke i sig selv gav min panikangst, for jeg “troede” at det var nøglen til at jeg fik det bedre, og hvis nu han nåede at dø først, så ville jeg jo aldrig få fred.
Lige indtil jeg talte med Kim om det <3! Jeg kan ikke huske ordret hvad Kim sagde så jeg vil ikke citerer ham, men han forklarede mig hvorfor det ikke nødvendigvis var en god idé at konfronterer mine forældre, og hvorfor det ikke var dét der var nøglen til min vej ud af angst.
Kim gav mig (som han altid gør) flere eksempler og forklaringer på scenarier. Jeg blev simpelthen så lettet, for nu slap jeg for at konfronterer mine forældre og at jeg godt kunne få mit liv igen, at konfrontationen ikke var nøglen.
Da Kim gentog det over for en anden klient i torsdags (Webinar: Fælles Online Klinik Time for os i Kims Angst Kursus) opdagede jeg hvor stor en betydning det faktisk havde for mig, at han havde forklaret mig disse ting. Det var og er virkelig sådan en stor lettelse.
Jeg er i forsat healing med min angst 🙂
Jeg kommer stadig, her 6 måneder efter jeg startede i angstbehandling hos Kim, til at blive grebet af “aha oplevelser”. Denne gang var det at jeg ikke behøvede at konfrontere, især min far, om hans tidligere voldelige og ødelæggende adfærd.
Tak for Kims store hjælp! Min krop, følelser, tanker og sjæl er ved at heles pga Kim!
Hilsen Majken
Læs andre gode indlæg om angst og angstbehandling
Klik her for at se indlæg om “Ramt af angst – jeg fik håbet tilbage”
Læs blog om Angst symptomer eller hjerteproblemer? – klik her
Klik her for at læse blog – Sådan finder du en god angstbehandler