Hvornår har man en depression?

Ja for det mener jeg jo at jeg aldrig har haft! De (relativt få) mennesker, som kender til min angst nævner engang imellem ordet “depression” i forbindelse med mig. Altså forstået sådan at “angst og depression” bliver brugt i samme sætning, som var det én og samme ting. En god veninde har også omtalt det på den måde, hvortil jeg svarede, at jeg ikke havde en depression – men udelukkende angst. Hendes svar var, at “det jo også var en form for depression”… Det slog mig lidt ud. Så havde hun alligevel ikke forstået? Jeg ved godt, at det er svært for vores pårørende og andre, som ikke har oplevet angst, men jeg følte mig helt ærligt noget misforstået.

Medicin “mod depression”?

Det samme gælder min medicin. Når jeg får den fra apoteket står der oftest “mod depression” på pakken. Så det har jeg nævnt for lægen engang jeg alligevel var henne og skulle have en ny recept. På den stod der så “mod angst” på – men det ændrede sig dog igen efterfølgende til “mod depression”… Jeg er selvfølgelig klar over, at det som sådan ikke betyder noget for selve medicinen, da den er beregnet til begge dele, men det undrer mig alligevel, at angst og depression så ofte skæres over én kam, og omtales som var det to synonymer.

[ninja-inline id=2070]

Det må simpelthen have en ende!

Det er jo ikke fordi, at jeg ikke er ked af at være angst-ramt. Er du tosset – selvfølgelig! Det er det værste i hele verden jo! Men en depression er, i min bog, noget helt andet. Jeg har altid været en enormt glad, smilende, positiv pige – men med alvorlig angst oven i hatten. Og nej smilet har aldrig været en facade, men jeg begyndte da at overveje, om de her mennesker som er tæt på mig, og som jo kender til mit evige smil – men også min angst opfatter mig som værende lidt.. fake? Tror de mon nu, at jeg gemmer mig bag humor og positivitet? Den tanke har gået mig meget på. Jeg prøver at trøste mig med, at jeg jo overanalyserer ALT og tænker det værste om mig selv. Tænker at andre tænker det værste om mig. Tænker at jeg forestiller mig at de tror… ej okay stop! Det er jo så dumt… Måske I andre kender til det også, men hold op hvor kan jeg gå meget op i, hvad andre tænker. Det må simpelthen få en ende.

Sådan oplevede jeg alligevel følelsen af depression

Grunden til at jeg nu alligevel sidder og skriver om depression er, at jeg desværre nu alligevel har oplevet den. Altså det tror jeg i hvert fald. Har haft nogle dage hvor alt bare har set sort ud, og jeg har ligget søvnløs med en strøm af triste tanker. Ude af stand til at se noget positivt i mit liv. Jeg har oplevet et mere eller mindre konstant tankemylder af tanker om sygdom og død. Kunne på ingen måde styre de tanker hen på noget positivt eller aflede dem ved at læse i en bog, eller se tv. Føj hvor har det været skræmmende! I dagtimerne har jeg været så energiforladt og opgivende, at jeg hverken magtede at komme ud af nattøjet eller spise noget ordentlig mad. Jeg har simpelthen bare været ligeglad med alt!

De her 2-3 dage stod på til og med i går. I dag er det allerede bedre. Det er lykkedes mig at tænke på hvor langt jeg allerede er kommet i forhold til min angst. Dermed må jeg også kunne klare denne her omgang. I sådan en situation er det super godt, for mig i hvert fald, at kigge på noget af det materiale som jeg har arbejdet med i min angstbehandling. Bl.a. har jeg nogle noter med ting, som Kim har sagt enten i en terapi-time eller i et webinar fra den online angstbehandling, som er en kæmpe hjælp for mig.

Hvad udløste så den her depression – eller hvad det var?

Jeg tror faktisk godt jeg ved, hvad der udløste de depressive tanker. Vi har netop haft et dødsfald i familien og efterfølgende rigtig meget fokus på sygdom og alderdom. Derudover så er der nok røget lidt for meget alkohol indenbords – især op til den nat, hvor tankemylderet tog helt overhånd. Så jeg trøster mig med, at det nok er meget normalt med sådan en reaktion og mit voldssomme dyk i humøret lige præcis i den her situation. Som sagt har i dag allerede være meget bedre, så jeg nægter simpelthen, at gøre det her “depression” til noget permanent! Hvis man kan nægte det… Jeg har i hvert fald tænkt mig at prøve! : )

Hilsen Klient Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.