Gode råd mod angst #3 Så lang tid tager det at komme ud af din angst
Video med indhold:
- Hvor lang tid tager angstbehandling generelt?
- Hvor lang tid tager det for dig?
- Hvad kan du få ud af, at få sat tid på din angst?
Velkommen til den tredje video af min serie på 100 videoer. I denne video kommer jeg med et råd om hvor lang tid det tager for dig, at slippe angsten.
Jeg håber, at dette råd kan hjælpe dig til et liv med større frihed og mere liv, og give dig mod på, at arbejde med din angst nu i fremtiden.
Min vision er, at hjælpe angstramte med, at få mindre angst i deres liv. Min mission er, at hjælpe dig med, at skabe større frihed og liv i din hverdag, og få skabt et solidt fundament for din tryghed.
Video: Gode råd mod angst #3 Så lang tid tager det at komme ud af din angst
[ninja-inline id=2070]
Hvem er Kim Liljehult?
Jeg hedder Kim Liljehult, og jeg er angstekspert.
Jeg har selv mærket angstens mørke igennem 30 år af mit liv, og jeg kender derfor alle de udfordringer, som angsten giver. Jeg kender til den lille boks, som man er fanget i, når man har angst. Jeg kender til angsten i både psyken, kroppen og når den borer sig ind i sjælen og hvordan angsten kan ødelægge livet.
Udover min personlige erfaring, så har jeg også en akademisk baggrund indenfor angst. Jeg er uddannet psykoterapeut, og jeg har en uddannelse indenfor traumeterapi. Jeg har valgt, at vie mit liv til, at hjælpe andre mod angst. At hjælpe dig.
Jeg har nemlig lært de teknikker, som kan hjælpe dig på rette spor. Og jeg kan hjælpe dig allerede i dag.
Hvordan ville dit liv se ud uden angst?
Da jeg var ramt af angst, havde jeg haft angst i mange år. I de år bremsede angsten mig i, at leve mit liv, og en dag fik jeg nok. Jeg påbegyndte min angstbehandling og det tog mig 7 år, at blive fri for angsten.
Min proces var ikke nem. Den var fuld af op- og nedture, og jeg fandt hurtigt ud af, at der ikke var noget quickfix, som kunne fjerne angsten. Jeg skulle bare blive ved med, at arbejde med den, indtil den var helt væk.
Jeg fandt her ud af, at man ikke kan sætte et bestemt tidspunkt på for, hvornår angsten vil være væk. I stedet lærte jeg, at det er en lang proces, hvor der skal arbejdes hver dag.
Hvor meget angstbehandling skal du have før angsten forsvinder?
Når nogle af mine klienter spørger om, hvor lang tid der vil gå før angsten er væk, plejer jeg at sige, at det kun er gud der ved det. For angstbehandlingen er en proces, som der skal forstås. For det tager tid at forstå, hvorfor du har angst.
Igennem angstbehandling finder du ud af, hvad der har gjort dig så utryg, at det har skabt angst i din hverdag. Du skal arbejde med det utrygge før, du kan blive tryg igen, og den proces tager tid.
Jeg kan ikke sige dig præcis, hvor lang tid du skal have behandling, før din angst er væk. Igennem personlig erfaring vil jeg sige, at det tager et års tid eller mere. Her er det med terapi hver 14. dag, og dagligt arbejde med din angst.
Men alle er forskellige, og hver proces er anderledes. Derfor kan jeg ikke give dig en bestemt tidshorisont for, hvornår din angst vil være væk.
Tilbagefald er en del af processen
Når du er i gang med din angstbehandling, så skal du forberede dig på, at der vil komme tilbagefald. Du vil blive ramt af nedture, som kan få dig til at opgive det hele. Men det må du ikke! I stedet skal du holde fast i din behandling, indtil nedturen er ovre.
Når du rammer et tilbagefald må du ikke droppe din angstbehandling. Det er normalt at falde tilbage og her handler det bare om, at fastholde behandlingen. Derfor er det også værdifuldt for dig, at vide hvor lang tid det kan tage, at blive angstfri.
Hvad hvis du var angstfri?
Noget jeg ofte spørger mine klienter om er, hvad de vil bruge deres liv på, hvis de ingen angst havde. Hvad vil du gøre, hvis du ingen angst havde? Hvad vil du så bruge dit liv på?
At blive fri fra angst er gevinsten, og i sidste ende er det det, som betyder noget. For angst forhindrer dig i, at leve livet. Angst gør det svært, at gå på arbejde. Går du ikke på arbejde, får du en ringere økonomi. Alt dette mindsker din livskvalitet, og det hjælper ikke yderligere på din angst.
Søg den rette hjælp
Jeg har en del kunder, som stopper deres behandling fordi, at de mener, at det er for dyrt. Men husk på, at det i sidste ende er dyrere, at lade være med at få behandling. Det er dyrere, at lade angsten overtage dit liv.
Du kan få den rette hjælp, og du kan starte din behandling allerede i dag. Gør noget ved din angst, for det kan lade sig gøre, at blive angstfri. Stol på din proces, og husk på at det tager tid.
Har du brug for min hjælp til behandling af din angst, så er du velkommen til, at kontakte mig på 70254010. Jeg vil hjælpe dig mod et mere frit liv.
Hilsen
Angstekspert Kim Liljehult
Jeg kan hjælpe dig med din angst