Er der noget som helst positivt ved at have angst?

Jeg har altid set tingene fra den lyse side. Jeg tror på, at det er sundt at tænke “jamen kommer der noget godt ud af det?” når trælse eller direkte triste ting kommer forbi på vores vej. Ja faktisk er jeg også så “hippie-agtig” at jeg tror på, at der er en mening med alting. Jo – alting. Også angst. Selvom den er både vildt forfærdelig og for det meste kan virke uforståelig, så tror jeg på, at den har ramt mig, fordi den skal fortælle mig noget. Lære mig noget, som jeg åbenbart ikke forstår på anden vis.

En ligegyldig test med et nedslående svar

Jeg kan huske engang jeg tog sådan en test, for at finde ud af, hvad jeg skulle med mit arbejdsliv. Der var et spørgsmål, der lød noget i retningen af “Er der et emne som du, i forhold til andre mennesker, ved rigtig meget om?” Noget i den retning. Det eneste svar, jeg kunne finde frem til var “angst”. Jeg vidste en hel masse om angst. Desværre en lidt trist erkendelse at føle, at det var det emne, jeg vidste mest om. For det hjalp mig ikke ifht. karrierevalg. Angsten var ikke noget, som jeg havde nogen interesse i, eller kompetencer til at arbejde med. Så ja det var lidt nedslående. I dag ser jeg anderledes på det…

For selvfølgelig kan jeg bruge min viden om angst til noget. For det første har jeg udviklet stor empati for andre mennesker. Både helt generelt men selvfølgelig især ifht. andre, der har nogle psykiske udfordringer. Når folk bliver ramt af stress f.eks. kunne jeg jo ikke drømme om at negligere det. Jeg er helt enig med min kloge, søde mand, som engang sagde til mig “det er jo bare ikke alting, man skal eller kan forstå” (Jeg havde spurgt ham, hvorfor han aldrig siger, at jeg bare skal tage mig sammen? Eller tænker, at jeg er totalt latterlig. Altså jeg kan jo godt selv have svært ved at forstå, hvorfor jeg får så meget angst, af at gå i butikker f.eks. Og så kom det meget forstående og smukke svar…)

Så ja empati og forståelse overfor andre mennesker, synes jeg er en god ting at have. Jeg kan mærke, at folk hurtigt åbner op overfor mig. Jeg tror, at jeg er god at snakke med. Det er bestemt dejligt, men der er en endnu vigtigere ting, jeg har fået ud af min angst.

[ninja-inline id=2070]

Hvad har angsten lært mig?

Det har taget enormt lang tid for mig, at forstå min angst. Sådan helt i dybden i hvert fald. Det er Kim, der har kastet lys over det. Sagen er jo, at der simpelthen er ting fra min barndom, som har påvirket mig i langt højere grad, end jeg tidligere har forstået.

Angsten er her altså for at fortælle mig, at der er noget jeg skal have arbejdet med. Der er en god grund til, at angsten sidder så godt fast i mig. Jeg har simpelthen ikke haft nok modstandskraft til at kunne håndtere den eller de episoder, som udløste min panikangst for mange år siden. Der var åbenbart noget forud for det. Har jeg lært.

Nu får jeg arbejdet med dét, som det i virkeligheden handler om

De ting jeg har med mig fra barndommen, er nogen jeg altid har haft brug for at arbejde med. Det kan jeg se nu. Også selvom angsten ikke var dukket op i så svær en grad. For selv før jeg blev ramt af angsten, så havde jeg det jo ikke godt med mig selv. Sådan kunne jeg være gået rundt resten af mit liv, og været godt og grundigt utilpas i min egen krop. Men i og med at jeg blev så hårdt ramt, ja så følte jeg mig tvunget til at opsøge en behandler. Kim giver mig nu mulighed for at gå tilbage til barndommen og få ryddet op i en masse rod. Derfor er jeg overbevist om, at jeg kommer stærkere ud på den anden side.

Selvfølgelig skal det ikke lyde som om, at jeg bare elsker at være angst-ramt! Dét gør jeg bestemt ikke. Jeg ville da ønske, at det kunne være anderledes. Den følelse er ikke én jeg ønsker for min værste fjende. Men nu er det nu engang sådan min situation er, og derfor vælger jeg at se det som en gave. Det føles jo faktisk rigtig godt, at få bearbejdet den barndom. At blive lyttet til og forstået på nogle områder, hvor jeg altid har tænkt “at det er nok bare mig, der er for sart” eller lignende. For første gang i mit liv kan jeg åbne op omkring mine følelser (endda overfor en “fremmed mand” som Kim jo mere eller mindre er) og ved du hvad? Så bliver jeg bare mødt med en kæmpe forståelse! Det føles virkelig godt og.. ja healende vil jeg kalde det.

Hilsen Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.