Angst, uvirkelighedsfølelse og træthed

Ovenstående følelser og tilstande er nogen, der fylder rigtig meget i mit liv og i min hverdag. Det er som om, at selvom angsten for en stund er ude af billedet, ja så skal der ligesom være andre irriterende mentale tilstande (selvom træthed måske ikke lige er mentalt) som påvirker mig og fylder.

Så må der jo være noget galt med mig?! … Ikke?

Disse generende tilstande har været med til at støtte op om min sygdomsangst og panikangst. For når kroppen/hjernen bliver ved med at opføre sig mærkeligt – ja så må der jo være noget galt med mig?! Ikke? Det er bare noget, som lægerne ikke kan finde ud af. Eller vil finde ud af. Har jeg tænkt. “De læger gør jo ikke deres job ordenligt” eller “Jeg er nok ikke god nok til at forklare hvilke symptomer jeg har” er tanker følelser og ideer, der ofte har fyldt mig. Så jeg har mere eller mindre altid troet, at jeg fejlede noget alvorligt, som jeg højest sandsynligt pludseligt og alt for tidligt ville dø af. Så kunne min stakkels familie stå tilbage og sige “vi vidste overhovedet ikke, at hun var syg… “ Åh altså hvor tankerne bare har kørt derudaf inde i knoppen på mig! Mange gange!

[ninja-inline id=2070]

Angst og følgevirkninger

Jeg har virkelig aldrig set sammenhængen mellem min angst og de her andre former for ubehag – før jeg startede i behandling hos Kim Liljehult. Jo måske nok det med uvirkelighedsfølelsen eller fornemmelsen af at gå i en osteklokke. Det havde jeg læst om – men syntes da stadig mit tilfælde var mere ekstremt, end hvad jeg læste andre oplevede … Men den der voldsomme træthed har jeg virkelig aldrig koblet sammen med angst – især ikke fordi, at den har været så intens.

Vi snakker nemlig ikke bare almindelig jeg-har-fået-for-lidt-søvn-træthed. Men en træthed så voldsom at den nogle dage var fuldstændig invaliderende. Jeg kunne hverken løfte en arm eller sidde oprejst. Ville faktisk helst ligge fladt nede på gulvet. Bare det at trække vejret var hårdt og besværligt.

Ekstrem udmattet

Første gang jeg fik en ordentlig forklaring på den her ekstreme udmattethed var under et af Kims webinarer (som altså virkelig kan anbefales at deltage i). Det gav mig en stor ro at blive forstået og hørt på det område. Mine venner og familien har (naturligt nok) mest set bekymrede og nogle gange skræmte ud. Lægen har målt blodtryk, vitaminmangel og.. ja andre sådan “standard-ting”. Men jeg har aldrig fået noget svar, og alle prøver har altid været fine. Jeg har altså aldrig fundet nogen forklaring på den udmattethed, før Kim fik sat ord på tingene. Han forklarede (og nu genfortæller jeg bare, sådan som jeg husker og tolker det) at kroppen efter lange, hårde perioder med angst sagtens kunne opleve den form for invaliderende træthed. Et “kollaps” kaldte han det.

Efter det webinar begyndte jeg at se mønstret. Var jeg angst i dage eller uger i træk (non-stop) så kom kollapset også med fuld skrue i dagene bagefter. Var det “bare” en enkel dag med voldsom angst, så var trætheden måske nok til stede, men slet ikke lige i samme grad.

Angst og bivirkninger: kollaps

De her kollaps er ikke rart at tænke tilbage på, men i det mindste skriver jeg om det i datid. For selvom jeg ikke er helt færdig med min behandling, og selvom jeg ikke er fuldstændig angst-fri (hvem er også dét?) ja så er min situation bare en helt anden nu. Jeg har fået en meget større forståelse for, hvordan angsten kan påvirke mig. Den rammer jo simpelthen hele systemet – også kroppen. Det er faktisk ret utroligt, hvad man kan opleve fysisk – “bare” ved at have angst.

Guud ej det lyder da også helt underligt?!

For lige til sidst at vende tilbage til uvirkelighedsfølelsen, ja så har Kim også givet mig en forklaring på den. Jeg synes faktisk, at ligemeget hvad jeg nævner for ham af vanvittige ting, så får jeg en forklaring på, hvordan tingene hænger sammen. Det er en kæmpe oplevelse at mærke skuldrene sænke sig, når man lige har delt en af sine “underligheder” med en forholdsvis fremmed person. Det er altså bare noget af det, som jeg er vild med ved at gå i terapi; At man aldrig bliver mødt med “Guud ej det lyder da også helt underligt?!“. Den slags udbrud har (i hvert fald på mig) den modsatte effekt, end den forståelse og forklaring, som man (forhåbentlig) får hos en terapeut.

Hilsen Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.