Angst og sensitivitet
Er du angstramt og samtidig meget sensitiv? Jeg ved ikke præcist hvor meget de to ting hænger sammen, men for mit eget tilfælde, kan jeg i hvert fald klikke af i “ja-boksen” på begge. Jeg er, og har altid været, ekstremt sensitiv. Følsom. Tyndhudet. Emotionel. Alt det dér..
Der er nok mange, som forbinder sensitive mennesker med nogen, der har let til tårer. Nogen der let bliver sårede og er meget nærtagende. Det er skam heller ikke forkert, men der er mange flere aspekter i det. I mit tilfælde i hvert fald.
Min mor sagde jeg var “sart”
Jeg blev ofte omtalt som “sart” af min mor, da jeg var barn. Det var jeg ikke vild med, og opfattede det som om jeg var… forkert. Det drejede sig ikke om, at jeg blev ked af det, men mere om min reaktion på ting som mad og lugte. Lugten af eddike drev mig f.eks. til vanvid. Mad som måske/måske ikke havde overskredet holdbarheddatoen, kunne jeg ikke få ned. Bare tanken om, at det muligvis kunne være for gammelt, fik det til at vende sig i mig. Dermed var jeg “sart” og blev rystet på hovedet af. Det var nok også lidt ekstremt, men jeg kunne simpelthen ikke styre det. Nogle af disse ting er jeg heldigvis vokset fra. Men så er andre ting kommet til…
I dag er jeg voksen og følsom
Jeg bliver nemt nervøs og angst. Det ved vi – men jeg er også blevet en rigtig tude-marie som bliver rørt til tårer over bryllupper, børn der synger eller bare hvis andre græder. Jeg kan vitterlig ikke holde tårerne tilbage, hvis jeg taler med et voksent menneske som er på grådens rand. Vedkommende behøver ikke engang at have fortalt noget endnu! Hans/hendes følelser smitter bare så meget af. Eksempelvis har jeg på mit arbejde, ikke kunne holde tårene inde, da en kollega nede i den anden ende (af et stort åbent kontorlandskab) tydeligvis fik en meget ubehagelig opringning. Hun brød hulkende sammen, og selvom jeg ikke kunne høre, hvad hun fortalte til sin kollega, ja så sad jeg altså også og snøftede… Skørt right?
Det samme gør sig gældende mht. varme og kulde. Jeg fryser meget nemt, og den bagende sol om sommeren er jeg heller ikke gode venner med. Hvem sagde krævende?
Musik bliver jeg også meget bevæget af. Er eksempelvis engang trådt ind i et storcenter, hvor en operasangerinde pludselig brød ud i sang. Det var højt og voldsomt og virkelig rørende for mig – selvom jeg overhovedet ikke lytter til opera normalt!
Er det så negativt at være så følsom?
Jeg synes selv at det er enormt generende, at jeg har så let til tårer. Ville ønske jeg kunne være mere “cool calm and collected” og ikke bærer følelserne helt uden på tøjet. Men når jeg lige tænker over det, så giver det egentlig ikke meget mening. Det er jo ikke ligefrem en negativ karaktertræk at være følsom? Jeg mener, jeg synes da selv bedst om folk der udviser empati frem for dem, som er mere hårde i filten og måske endda sætter en facade op. Men når det gælder mig selv, ja så er jeg åbenbart utilfreds med at have de store følelser… Det giver ikke så meget mening vel?
Alting kan også være vildt fantastisk positivt
Omvendt så er man jo som sensitiv også i højere grad i stand til at nyde f.eks. musik, kunst og mad helt enormt meget. Alting er jo vildt fantastisk – eller det modsatte. Jeg kan i hvert fald sjældent ikke føle noget (f.eks. når jeg lytter til musik) og bare være neutral. Musik kan sætte en masse i gang – udover vandet i øjnene, så oplever jeg også hjertebanken og måske endda svedige håndflader, hvis jeg hører noget, som er ekstra godt…
Mere modtagelig for angstbehandling når jeg er følsom
Det bedste af det hele kommer så her til sidst. Det er i hvert fald noget, som jeg har overbevist mig selv om er tilfældet. Jeg har overbevist mig selv om, at når nu jeg “tager alting så meget ind”. Får alle oplevelser og følelser helt ind under huden. Jamen så er jeg måske også tilsvarende modtagelig overfor terapi?! Det virkede ret hurtigt og rigtig godt for mig, at få angstbehandling. Derfor ser jeg her en stor fordel ved at være sensitiv og blive så opslugt af tingene. For så må jeg vel også alt andet lige få terapien helt ind under huden ikke? Det er jeg sikker på.
Hilsen Lone
Hvem er Klient Lone?
Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.
