Årene før min angst brød ud

Da jeg begyndte på terapi hos Kim, fandt jeg hurtigt ud af, at angsten ikke var opstået fra den ene dag til den anden. Den episode, som jeg vidste ændrede mit liv og kickstartede min angst, var ikke alene om det. Der har altså været noget utryghed inden, som har bygget sig op igennem årene. Det må man sige, at Kim havde ret i.

Barndom og tidlige ungdom – hvem var jeg?

Lidt hårdt ridset op kan man sige, at jeg aldrig har været tilfreds mig med selv. Har aldrig følt mig helt rolig og tilpas i verden – hverken som barn eller i mine teenage-år. Mange vil måske sige, at “sådan er det bare, at være teenager” og det er det nok også. Til en vis grad. Man går jo igennem en kæmpe udvikling og ommøblering oppe i hovedet. Livets store spørgsmål begynder at melde sig samtidig med at det hormonelle spiller ind. Det er da en vild tid for alle, tænker jeg.

[ninja-inline id=2070]

Var jeg som andre 15-årige?

Men at sammenligne sig selv med andre i form af “har jeg det værre end andre 15-årige?” eller “er jeg mon anderledes end mine klassekammerater?” ja det kan man jo ikke rigtigt. Man kender kun sig selv. Egentlig tænkte jeg heller ikke så meget over det dengang, men utilfreds med min personlighed – ja dét var jeg!

Jeg følte mig forkert

Jeg har fra helt lille fået at vide, at jeg var for stille, for genert, for usikker på mig selv osv. osv. osv. Jeg hadede som pesten at høre de ord fra forældre, lærere og andre voksne. Virkelig! Og når man får sådan noget at vide hele tiden – ja så bliver det sådan. Jeg kan huske at jeg ofte tænke på, om jeg mon kunne ændre mig selv og min personlighed. Jeg ville jo ikke være til besvær f.eks. i undervisningen i skolen, hvor jeg ikke talte højt nok. Eller hvis vi havde gæster derhjemme, og jeg ikke deltog nok i snakken. Følte mig enormt forkert pga. den generthed! Så hvis jeg nu virkelig tog mig sammen – kunne jeg så blive mere udadvendt og højtråbende? Men det blev ved tanken, og jeg gjorde ikke noget ved det. Var bange for at det ville virke for mærkeligt. Tænk nu hvis folk begyndte at lægge mærke til at Lone da vist havde ændret sig ret meget? Nej nej nej dét turde jeg alligevel ikke. Så var det mere trygt at blive ved med at være den (stille) pige, de kendte. Lige præcis dér ville jeg (som den voksne Lone) sætte ind og få noget hjælp, hvis jeg altså kunne rejse tilbage i tiden!

Jeg vil gerne leve livet baglæns

Tænk hvis man som barn var moden nok til at forstå, at jeg havde brug for én som Kim?! Ja og hvis det ikke var så tabu-belagt dengang i 80´erne og 90´erne at gå til psykolog?! Hvis jeg havde fået noget hjælp til at tro mere på mig selv dengang, havde det hele måske ikke udviklet sig så slemt. Men nu var det jo desværre ikke så realistisk, at man i starten af 90´erne, som teenager med selvværdsproblemer, lige googlede efter en coach på Nettet…

Begyndte at bruge alkohol som værn mod livet

I slutningen af teenage-årene og start 20´erne var jeg stadig genert. Mest overfor voksne og autoriteter som f.eks. veninders forældre, lægen eller en chef. Jeg havde virkelig svært ved at stå ved mig selv og sige fra. Var vel mest af alt bare en smilende nikke-dukke. I forhold til venner og kærester havde jeg til gengæld rigtig godt. Jeg var meget social og især festerne var jeg vild med. Der var også ofte alkohol involveret, så der kunne jeg rigtig dulme alt det, som jeg ikke var tilfreds med ved mig selv. Jeg følte mig fri, selvsikker og mere “som mig selv” – alt var godt.

Mine karaktertræk – hænger det sammen med angsten?

Min personlighed har dermed altid båret præg af at være lidt ængstelig, lidt nervøs og usikker. Selvfølgelig er vi ikke født sådan, men sådan er jeg vokset op. Jeg har i hvert fald aldrig været det modsatte, kan man sige.

Måske jeg ikke havde fået angst, hvis den episode (som jeg nævnte i starten, men ikke rigtigt har fortalt om) ikke havde fundet sted. Måske jeg så bare havde været sådan “lidt nervøs type” – men uden decideret angst. Eller måske hvis episoden havde fundet sted, men jeg til gengæld altid havde følt mig tryg i verden. Haft nogen at snakke med på et dybere plan. Ja så kunne det også være, at jeg ikke var blevet så hårdt ramt af angst. Som jeg ser det nu, så er det kombinationen af de to ting, der har udløst angsten. Og holdt mig fast i den.

Hvad den “episode” går ud på, har jeg bestemt også planer om at fortælle om. Snart. Jeg skal bare lige tage tilløb til det…

Hilsen Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.