Mine guldkorn mod angst – ord der har hjulpet mig

Jeg tænker ofte på, hvad præcist det er, som hjælper og heler mennesker, ved at de går i terapi. For som jeg har skrevet om tidligere, så har jeg førhen været meget skeptisk omkring hvad en psykolog eller terapeut lige præcis skulle kunne gøre – som virkelig kan hjælpe mennesker så meget. Har det virkelig så stor betydning, at der sidder et fremmed menneske og lytter til alle vores problemer? Kan de virkelig sige noget, som kan ændre vores måde at tænke på – og dermed vores mentale velbefindende?

Selvfølgelig er terapien en helhed og en længere process, men jeg har også nogle meget specifikke eksempler, som har hjulpet mig. Små ting der er blevet sagt eller tænkt, som har gjort en markant forskel. Og faktisk også et nyt syn på det at have angst.

Der er specielt fire eksempler på ord og tanker, som jeg vil dele med dig, der læser med. Jeg kan jo desværre ikke love, at det er guldkorn for dig, men i mit liv, har de haft en stor betydning.

[ninja-inline id=2070]

1. Længere væk er trygheden ikke

Det første eksempel, er fra den allerførste gang jeg tog telefonen og ringede til Kim. Ikke for at få terapi men bare en indledende snak for at booke den første tid. Det var i en periode med mere eller mindre konstant angst. Morgen, middag og aften – dag ud og dag ind. Efter den her korte, overfladiske snak havde jeg fire dage i træk uden nogen former for angst. Det var en kæmpe lettelse at få den pause og føle sig nogenlunde normal for en stund.

Det fortalte jeg Kim i en mail efterfølgende, hvortil han svarede “Det var dejligt – og ja længere væk er det ikke”. Jeg tror ikke det var en sætning, som han overvejede så nøje men for mig var ordene “længere væk er det ikke” helt enormt beroligende. På det tidspunkt havde angsten så godt fat i mig, at jeg forventede, at den stod klar lige om hjørnet – hvis jeg en sjælden gang havde en halv times fred. Så lige så meget som angsten pludselig kunne ramme mig – lige så nemt kunne trygheden vel? Sådan opfattede jeg i hvert fald de ord, og det var bare så fedt!

Tanken om, at roen faktisk kan dukke op, når jeg mindst venter det… At trygheden er derinde ligesom angsten er… Det var altså stort..

2. Kan det ligefrem føles fedt at have et panikangstanfald?

Den næste ting jeg vil fortælle om, er faktisk endnu et guldkorn fra Kim. Han åbnede mine øjne for, at der rent faktisk er nogen, som bevidst går efter, at opleve kroppen gå sådan amok, som den gør, når vi oplever panikangst.

Jeg tror, at ordene lød noget i retningen af “tænk at der er nogen, som spiser svampe for at opnå den her tilstand?!” Gud ja… Altså jeg har ikke selv prøvet hverken svampe eller nogen former for stoffer, men jeg forestiller mig, at det giver lidt af de samme symptomer i kroppen. Måske uvirkelighedsfornemmelse, svimmelhed, følelsen af at gå i en osteklokke osv. Den store forskel er selvfølgelig bare, at når man bevidst går efter den følelse ved f.eks. at spise svampe, så bliver man ikke bange for de fysiske reaktioner. Du ved, hvad din ude-af-kroppen følelse skyldes. Den er der, fordi du ønsker det.

Jeg forstår selvfølgelig ikke, at man bevidst søger den oplevelse. Men bare det at vide, at man kan ønske de fornemmelser?? Jamen.. hvem siger så, at den oplevelse er dårlige eller ubehagelige? Nogle mennesker synes jo åbenbart, at det er fedt – hvorfor skal jeg så frygte det så meget?

Den tanke gjorde en kæmpe forskel for mig. Selvfølgelig er det drønsvært, når man står i et panikanfald bare lige at tænke “nøj det er fedt at jorden gynger under mig”, men jeg tænker ofte på det, når jeg ikke har angst – det med at kropsreaktionerne minder om hinanden. Det hjælper mig virkelig meget.

3. Kroppen kan gå i panik – uden at angsten tager over

Den 3. sætning eller tanke, som jeg virkelig har taget til mig, og gerne vil dele med dig, er lidt i samme boldgade som ovenstående. Det handler om, at krop og tanke ikke behøver at følges ad. Altså førhen har jeg ikke kunnet opleve fysiske symptomer som f.eks. svimmelhed uden det startede en lavine af skræktanker, som sendte mig direkte ind i den grimme angst-spiral. Nu kan jeg bedre skille tingene ad og lade krop være krop, uden at angsten følger efter.

Ubehaget kan skyldes mange ting som eksempelvis, at jeg har spist for lidt, at jeg er træt eller at der er en influenza på vej. Men det kan også være alle de automatiserede reaktioner som kroppen husker så godt, efter rigtig mange år med angst. Det kan altså være dem, som kroppen sætter igang – men det er rent faktisk muligt, at se det lidt udefra og sige: Hm. Det var da spøjst som hele panik-apparatet kører nu igen? eller lignende. Så kan man jo fortsætte sin dag, men hvad end, man var igang med. I stedet for at bruge energi på, at lade tankerne følge efter og blive bange for reaktionerne.

Det er noget, som jeg stadig arbejder med men alene tanken om, at det kan lade sig gøre, giver bare så meget ro. Det har i hvert fald været en kæmpe aha-oplevelse for mig.

4. Verden er den samme om jeg har angst eller ej

Det sidste guldkorn, som jeg gerne vil dele og som har hjulpet mig, ja det kommer sørme fra mig selv. Det var kort tid efter, at jeg var startet i terapi og pludselig kunne gå i butikker igen uden at opleve angst. Jeg var ude for at købe ind, da tanken pludselig slog mig “Gud – verden er jo den samme ligegyldigt om jeg har angst eller ej!” Altså forstået på den måde, at der er hverken færre eller flere mennesker, der kigger underligt på mig, når jeg f.eks. står i Netto. Butikken er ikke ved at vælte hverken når jeg har angst – eller ikke har angst. Jeg besvimer eller dør ikke om to minutter. Hvis det skulle ske – jamen så kan jeg alligevel ikke forebygge det, ved at sætte gang i hele alarmberedskabet. Så kan jeg jo lige så godt slappe af.

Igen er ovenstående lettere sagt end gjort. Men for mig, var det en øjenåbner – tænk at omverdenen er den samme, ligegyldigt om jeg panikker fuldstændigt eller bare slapper af?!

Det var de fire eksempler, som jeg ville dele i dag. Fire små sætninger eller tanker, som har hjulpet mig. Det er dog ikke sådan, at fra den dag jeg hørte de her ord, så var min angst væk. Så let går det desværre ikke, men noget har det rykket i mig. Ved at minde mig selv om dem (igen og igen og igen og igen) så er de altså med til at hjælpe mig ud af angsten. Det har også været rigtig skønt, at skrive dem ned og analysere lidt på dem her – det med at skrive kan generelt anbefales 🙂

Hilsen Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.