Udtrapning af angst medicin

Angst dæmpende medicin, lykkepiller, SSRI – har du prøvet det? At være på angst medicin og trappe ud igen? Det er virkelig ubehageligt, hvis du spørger mig. Det ubehag kalder man med et fancy ord seponeringssymptomer med hvis jeg af og til kalder det “abstinenser” så bær over med mig… Ubehageligt dét er det i hvert fald.

Antidepressiv medicin og graviditet

Jeg har prøvet det flere gange i mit liv – at forsøge at stoppe med de angst piller. Første gang da jeg var gravid for ca. 10 år siden. Jamen jeg får nærmest helt kvalme over at skrive det her.. At jeg har fyldt min krop med sådan noget møg, imens jeg har været gravid… Jeg er meget stor modstander af kvinder der ryger under deres graviditet, men det lyder jo helt dobbeltmoralsk, når jeg selv har taget medicin, med et ufødt barn i maven.

Jeg prøvede at stoppe..

..selvfølgelig gjorde jeg det! Trappede langsomt ud – men det gik skidt. Jeg lå bare i fosterstilling med voldsom panikangst 24/7 og måtte så skifte præparat til et, som skulle være bedre undersøgt ifht. at bruge under graviditet. Det gjorde så bare min situation værre og sådan kørte det noget tid med udfasning af ét præparat og start på et nyt, mens jeg bare fik mere og mere angst… Til sidst blev lægen og jeg enige i troen på, at det nok skader et foster mere, at være så angst og stresset som jeg var, end at tage medicinen. (På daværende tidspunkt tog jeg det der hedder Akarin) Øv, men i det mindste ved jeg, at jeg vitterligt gjorde nogle ihærdige forsøg på at stoppe, så jeg prøver på ikke at slå mig i hovedet over det mere.

Sådan gik det mine børn trods min panikangst og angst medicin

Heldigvis har jeg da to sunde, raske, skønne og meget kvikke børn i dag, men jeg får det nu altså skidt, når jeg tænker på, at jeg har taget den medicin under begge mine to graviditeter. Jeg kan da kun forestille mig, at det påvirker et foster! Omvendt tror jeg også stadig på, at det ikke er super sundt for en ufødte baby, hvis moren er meget stresset, angst eller deprimeret. Dog skal det lige understreges, at jeg jo ikke er læge, og det her blot er min egen holdning og overbevisning! Så har du overvejelser omkring brugen af angst medicin når du er gravid – snak med din læge og/eller psykiater. Selvfølgelig.
[ninja-inline id=2070]

Angst medicin og abstinenser

Jeg er kun én gang i løbet af de 11 år i streg, jeg var på medicin kommet helt ud af angst medicin (Jep 10 for meget – som jeg skrev om et andet angst indlæg. Se det her: https://www.angstekspert.dk/klient-lones-historie-og-erfaring-med-angst-behandling/ [Tryk her]). Altså da de 11 år var gået. Det er ved at være tre ½ år siden nu og det var… ja et helvede igen med alle de abstinenser men en kæmpe sejr, da det lykkedes og jeg kunne konstatere, at jeg ikke blev mere angst-plaget efter medicin-stop. Der var faktisk ingen forskel i styrken eller antallet af angstanfald, hvilket var lidt skræmmende…Jeg var nemlig slet ikke angst-fri da jeg fik medicin. Kunne jeg skrue tiden tilbage var jeg selvfølgelig stoppet meget før (og havde søgt noget rigtig fornuftig angstbehandling!).

Min læge fortalte ikke om muligheden for at få hjælp med psykoterapi under angstbehandling

Grunden til at jeg blev hængende på medicinen så længe var dels, at abstinenserne var så voldsomme og angsten tog til i styrke under udtrapningen, men også fordi min læge mente, at det var noget fysisk i hjernen der gjorde, at stoffet serotonin ikke blev transporteret korrekt rundt i hjernen (eller noget i den retning!). Hun mente, at eftersom der er flere i min familie der er ramt af angst, så var det nok arveligt og altså fysisk betinget. Jeg var jo simpelthen nødt til at have den medicin så – tænkte jeg. I øvrigt var jeg følelsesmæssigt meget svingende, når jeg var kommet af med de sidste piller, hvilket jeg forklarede hende, og jeg husker tydeligt hendes ord “ja vi skal nok have dig dæmpet lidt så” og først blev jeg lettet – for her midt i udtrapningen og dens følelsesmæssige svingture, lød det som den perfekte løsning! “Dæmpet mig? – Aaaahhhh… Dét kunne være godt! og det var jo nok noget fysisk i min hjerne, som hun sagde ikke?” = tilbage på medicin med mig…. Min læge fortalte aldrig om muligheden for at få terapi mod angsten.

Udtrapning af angst medicin under angstbehandling

Det gik okay et par år uden medicin (hverken værre eller bedre som sagt) men da jeg blev ramt hårdt af stress og nogle ret uhyggelige anfald for et års tid siden, blev jeg kastet ud i noget af en kamp mod “angst-monsteret”. Det var vitterligt mit livs nedtur psykisk og efter at have kæmpet alene mod angsten i ca. et halvt år måtte jeg til sidst bukke under og begynde på medicin igen. Ca. samtidig startede jeg op i den Interaktive Angstbehandling hos Angstekspert Kim Liljehult og fik hurtigt lidt mere ro på – ro nok til, hvad for mig var næste skridt; decideret terapi over telefonen som skulle vise sig, at ændre mig liv.

Afmedicinering … igen igen..

I dag er jeg så dér, hvor jeg igen er ved at trappe ud af medicin. Jeg får ikke i nærheden af samme dosis som tidligere i mit liv og denne gang har jeg kun været på det i nogle måneder – ikke 11 år! Det i sig selv er en stor trøst, men alligevel er de grimme symptomer der. Jeg er igen, som sidst jeg stoppede med medicin, begyndt at få grineflip over ingenting samtidig med, at jeg er ekstremt grådlabil. Fysisk oplever jeg det ved at det “bruser” i ørene som lyden af et vildt hav, og jeg får noget jeg bedst kan beskrive som følelsen af at få stød i hjernen. Derudover føles det af og til som om, at min krop bevæger sig hurtigere end hjernen kan følge med til. Hvis jeg f.eks. rejser mig fra en stol og går derfra lidt for hurtigt “følger hovedet ikke rigtigt med”… Det er svært at forklare og meget ubehageligt, men ved du hvad? Det er slet ikke så skræmmende som det lyder. Og det er da slet ikke så skræmmende som tidligere i mit liv (dengang jeg nægtede alle former for terapi) og det tricker på ingen måde min angst. Ikke endnu da. Jeg kender det hele og ved at det bare er de såkaldte “seponeringssymptomer”, og jeg er slet slet ikke så bange for at blive lammet af angst, som jeg var førhen. Det er skønt. Hårdt og skønt på én og samme tid…

Hilsen Klient Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om Angst medicin

Angst og graviditet – læs mere på Jordmoderforeningen [Klik her]
Mere videnskabelig artikel om lykkepiller/SSRI [Klik her]